Nanna Agger Andersen
Praktikant
Kandidatstuderende | Anvendt Kulturanalyse
Både i mit arbejde og i mit private liv drives jeg af en grundlæggende nysgerrighed på mennesker og de sammenhænge, de indgår i. Det falder mig naturligt at stille spørgsmål ved det, vi ofte tager for givet, og at udfordre både mine egne og andres hypoteser om, hvad der er på spil i forskellige situationer. Af samme grund har jeg en akademisk baggrund i antropologi og anvendt kulturanalyse, hvilket har betydet, at jeg har udviklet et stærkt fundament inden for kvalitative metoder og analyser.
Ved siden af studiet har jeg arbejdet med talentudvikling og på projekter inden for cirkulær økonomi samt unges oplevelser med ungdomsskolen. På tværs af de forskellige studiejobs har jeg søgt at forstå, hvad der er meningsfuldt for andre, og jeg er gået ydmygt til den viden, de har delt med mig. Jeg har erfaret, at det er vigtigt for mig at arbejde på en måde, hvor fokus er på at blive klogere sammen med andre mennesker. Samtidig finder jeg stor motivation i at være med til at gøre komplekse indsigter brugbare og tilgængelige for andre.
Hos Bridge får jeg mulighed for at fordybe mig i en masse spændende projekter, der skaber reel værdi for mennesker og organisationer. Det må være et arbejde, der passer rigtig godt til mig!

