Jeg er oprindelig embedsmand og har haft mange år i spændende lederstillinger i både stat og kommune. Efter næsten 20 års – synes jeg selv – godt og engageret arbejde oplevede jeg at blive smidt på gaden med aftrykket af et helt byråds fodsåler op og ned ad nakken. Jeg vågnede op til en dag med mit billede på forsiden af lokalaviserne, ledsaget af ikke særligt flatterende kommentarer om min uduelighed. Det var ufedt. Jeg besluttede da, som 46-årig, at sige farvel til livet som embedsmand og i stedet blive management konsulent. Det var imidlertid fuldstændig uklart, hvad dette håndværk egentlig bestod af. Nu er jeg en erfaren konsulent og nærmest lykkelig over, at jeg dengang blev tvunget ud af min bureaukratiske comfortzone.

​

Jeg har som professionel rådgiver haft glæden af at gå på opdagelse i mange hjørner og afkroge af den offentlige sektor. Det er et stort frynsegode og en af de helt store kvaliteter ved mit arbejde at få lov at kigge med inden for i så mange forskelligartede og vigtige samfundsinstitutioner. Jeg bruger her min erfaring som leder og bureaukrat til at orientere mig i konteksten for den opgave, jeg skal løse, så jeg hurtigt kan målrette min rådgivning mod at udforske de muligheder og løsninger, som skaber mest værdi og størst nytte for mine kunder. Min ekspertise er bred, men jeg er særlig skrap til strategi, analyse og styring, hvor min praksiserfaring og min uddannelse som økonom kommer bedst til sin ret. Jeg havde som konsulent den særlige fornøjelse at blive involveret tæt i optrevlingen og håndtering af sagen om Britta Nielsen. Det var en once-in-a-lifetime opgave, som jeg bagefter også har skrevet en bog om sammen med min daværende kunde og nuværende forretningspartner Emil Herskind. Her fik jeg lov at boltre mig på skrift og udleve det, som i sin tid også gjorde, at jeg tog mig en journalistuddannelse.