
Keynotes, oplæg og workshops
Et inspirationsoplæg bruges ofte som første skridt i en strategiproces, hvor bestyrelse, topledelse eller en bredere ledergruppe skal skabe fælles retning for arbejdet med digitalisering og kunstig intelligens. Oplægget tager udgangspunkt i organisationens aktuelle situation og de ambitioner, der skal nås.
Mange organisationer oplever, at begreber som digitalisering, AI og transformation anvendes forskelligt på tværs af ledelseslag. Det kan gøre det vanskeligt at prioritere indsatser, afklare ansvar og vurdere, hvad der reelt skal til for at flytte organisationen fra enkeltstående initiativer til vedvarende udvikling.
Oplægget gennemføres som et oplæg kombineret med faciliterede refleksions- og dialogøvelser. Centralt anvendes en forskningsbaseret modenhedsmodel, der hjælper deltagerne med at vurdere nuværende niveau og identificere nøgleforudsætninger på tværs af ledelse, teknologi, kompetencer, styring og kultur. Derudover skabes en fælles forståelse af forskellen mellem digital transformation og organisatorisk udvikling.
Deltagerne opnår et fælles sprog for modenhed og transformation samt en tydeligere vurdering af, hvor organisationen står i dag. Det bliver synligt, hvilke områder der er mest afgørende at styrke, og hvilke antagelser der bør afklares, før næste fase i strategiarbejdet igangsættes.
Oplægget er holdt i mange forskellige organisationer. Fx som keynote på en stor AI-konference for offentlige HR-chefer men også som skræddersyet oplæg hos fx Rigspolitiet. Derudover har oplæggene også ofte kickstartet en strategiproces, som det fx har været tilfældet hos LB Forsikring og Kalundborg Forsyning.




































