Victor Harry Bonnesen Christoffersen
Konsulent
Antropolog
Med en akademisk baggrund i antropologiens verden har jeg et solidt grundfundament til at forstå samspillet mellem samfund og mennesker. Jeg har en nysgerrighed for førnævnte, hvilket gør, at det falder mig naturligt ind at dykke ned i komplekse problemstillinger med både kvalitative- og kvantitative metodikker og analyser. Som antropolog har jeg især beskæftiget mig med politisk antropologi, og i den forbindelse har jeg lavet feltarbejde i Danmark, Marokko og Palæstina samt været på et udvekslingssemester i Tyrkiet. Jeg har derfor international erfaring, hvilket har påvirket min tilgang og forståelse af samspillet mellem samfund og mennesker, hvor jeg forsøger at blande en kritisk og konstruktiv tilgang til diverse projekter, jeg indgår i. I den forbindelse er det vigtigt for mig at tænke normkritisk, da jeg tror på, at det resulterer i en inkluderende praksis, hvor vi alle løfter og bidrager efter evne uden, at nogen efterlades på perronen. Jeg trives i det mellemmenneskelige møde, hvor erfaringer, holdninger og værdier udveksles med en gensidig respekt for hinanden. Hvem ved – måske ens egne horisonter udvides i mødet, og det tror jeg kun er sundt at opleve.