top of page

Sara Aaen Nielsen

Juniorkonsulent
Kommunikations studerende

Igennem min tid som kommunikationsstuderende er jeg hyppigt blevet spurgt – Hvad bliver du, når du er færdiguddannet? Det har jeg altid synes var svært at svare på, da min uddannelse peger i flere retninger og har berørt mange forskellige dele af det kommunikative og organisatoriske landskab. I besvarelsen af spørgsmålet vælger jeg derfor altid at fokusere på, hvor min nysgerrighed og interesse har trukket mig hen. I den forbindelse har det altid interesseret mig, hvordan kommunikation er altafgørende for mange aspekter af en organisations maskineri. En interesse, som også hænger sammen med min nysgerrighed på mennesker og kultur. Derfor er jeg i gang med at specialisere min kandidatgrad i Kommunikation på Aalborg Universitet i København med fokus på organisationskommunikation. Her koncentrerer jeg mig særligt om forandringsprocesser, hvor organisations- og kulturudvikling er i centrum. Jeg tager ofte en kritisk tilgang, da jeg godt kan lide at udfordre samfundsskabte ’selvfølgeligheder’.

Som juniorkonsulent i Bridge Consulting har jeg ud fra en pragmatisk tilgang været med til at udarbejde analyser, udvikle og facilitere workshops, strategier og andre indsatser. Derudover bidrager jeg også til intern udvikling i virksomheden. Udover min konsulenterfaring har jeg arbejdet som studievejleder, hvilket har givet mig en forståelse og interesse for at møde mennesker, der hvor de er. Og som en stærk formidler elsker jeg at udfolde min kreativitet gennem kommunikation. Derfor er jeg også glad for at køre vores hjemmeside.  

Sara Aaen Nielsen
bro2.jpg

Lad os  mødes

Mød resten af teamet

bottom of page