
Procesunderstøttelse af fællesfunktioner på en professionshøjskole
En dansk professionshøjskole ønskede at styrke fællesfunktionernes understøttelse af medarbejdere gennem mere brugbar og opdateret procesinformation på intranettet. Baggrunden var et udfordringsbillede, hvor retningslinjer og procesbeskrivelser fremstod uensartede, forældede eller svære at finde, hvilket skabte ekstra tidsforbrug og usikkerhed i den daglige opgaveløsning på tværs af organisationen.
I denne sammenhæng gennemførte Bridge Consulting en struktureret procesunderstøttelse med fokus på overblik og et holdbart grundlag for fremtidig vedligeholdelse. Arbejdet blev tilrettelagt i tre spor. Først blev intranettets indhold kortlagt og mappet via dokumentgennemgang og interviews med chefer i fællesfunktionerne, efterfulgt af validering og en endelig oversigt over gældende, dublerede, fejlbehæftede og manglende dokumenter. Dernæst blev der udviklet skabeloner og korte vejledninger for ensartet formidling i sprog, indhold og opbygning samt en afklaring af muligheder og begrænsninger ved brug af AI til fremsøgning. Afslutningsvis blev der udarbejdet et governancekoncept med roller, ansvar og opdateringsfrekvenser samt et årshjul, der så vidt muligt blev afstemt med uddannelsernes planlægningsrytmer.
Leverancerne gav professionshøjskolen et samlet styringsgrundlag for oprydning og videre udvikling, hvor ansvar blev tydeliggjort, indhold kunne ensrettes, og vedligeholdelse kunne planlægges mere systematisk.




































