top of page

Bridge Consulting søger en ambitiøs og engageret konsulent

bro16.jpg

Om os 

Bridge er et værdidrevet management konsulenthus. Vi prioriterer holdspil over individuel succes. Det gør vi, fordi det afspejler den arbejdsplads, vi gerne vil være. Men vi gør det også, fordi det skaber de bedste resultater og mest værdi for vores kunder. Vi sætter en ære i at være generøse og tænke langsigtet. Det gælder både i forhold til vores måde at være arbejdsplads på og i forhold til vores måde at samarbejde med vores kunder på.

Vi samarbejder med den offentlige, private og tredje sektor om at løse deres vigtigste udfordringer. Vi rådgiver altid på grundlag af vores faglige ekspertise, vores erfaring og vores analyser. Men vi er samtidigt nysgerrige og undersøgende mennesker, der investerer i at forstå konteksten for de opgaver, vi løser. Derfor har vi ingen standardløsninger eller hyldevarer, men skræddersyr vores indsatser til den konkrete opgave i samarbejde med vores kunder. Du kan læse mere om nogle af vores projekter på vores her

 

I Bridge har vi forskellige baggrunde, og vi er et team bestående af bl.a. tidligere topledere, garvede managementkonsulenter, økonomer og sociologer. Det betyder, at vores metodiske værktøjskasse er meget divers, og vi lader den enkelte problemstilling og det enkelte analysefelt bestemme det mest optimale projektdesign og i sidste ende den løsning, vi leverer til kunden. Vi gør en dyd ud af at være en arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden og giver plads til livets forskellige faser, samtidig med at vi løser spændende opgaver af høj kvalitet for vores kunder.

Om rollen 

Som konsulent hos os vil du arbejde projektbaseret og i mindre teams med skræddersyede analyser, evalueringer, strategiudvikling samt organisationsudvikling og transformationsprocesser. Du vil være involveret i alle dele af et projekt, herunder udvikling af projekt- og undersøgelsesdesign, kundedialog, dataindsamling, analyse og formidling samt præsentation af indsigter og anbefalinger.

 

Dine opgaver og ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • Indsamle data og gennemføre analyser af kvalitativ og/eller kvantitativ karakter. Du vil eksempelvis komme til at arbejde med interviews, fokusgrupper, surveys, workshops, governance, processer, organisationsmodeller, økonomisk styring, faglig styring, facilitering, udføre desk-research mv.

  • Bidrage til at udvikle valide projektdesigns, som danner rammen for den bedste opgaveløsning for kunderne.  

  • Være med til at drive undersøgelser, som skaber ny og relevant viden for private og offentlige kunder.

  • Udlede og oversætte analytiske indsigter, så det bliver brugbart for kunderne i deres kontekst.

  • Tage ansvar ind i virksomheden ved at bidrage til at løse opgaver i forbindelse med udviklingen af interne processer og gøremål.

  • Bidrage til projektledelse og indgå i dialog og samarbejde med kunder undervejs i projektforløbet.
     

I rollen som konsulent vil du møde spændende udfordringer, have gode udviklingsmuligheder, og et tæt arbejdsmæssigt fællesskab. Du vil være en integreret del af vores stærke fællesskab og deltage i vores interne udviklingsdage, personalefester, strategidage mv.

Din hverdag vil foregå med base på vores dejlige kontor på Købmagergade 11 i indre by, men din arbejdsdag vil ofte også indebære kundebesøg fx ifm. workshops, interviews og præsentationer.

Om dig

Du skal være i stand til at arbejde både analytisk og metodisk stringent, og vi forventer, at du har erfaring med dette, enten fra en relevant uddannelse eller fra tidligere beskæftigelse. Du er velkommen til at søge uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring. Dine opgaver vil blive tilpasset din baggrund og erfaring.

 

Vi søger dig, som:

  • Har en lang videregående uddannelse inden for samfundsvidenskaberne (statskundskab, sociologi, økonomi, cand.merc. eller lign.).

  • Er professionel og struktureret i din tilgang til opgaver.

  • Er faglig og metodisk dygtig indenfor enten kvalitativ og/eller kvantitativ analyse og har gode skriftlige og mundtlige færdigheder.

  • Er nysgerrig, har gå-på mod og en undersøgende tilgang til opgaveløsning.

  • Er en team-player og værdsætter teamwork højere end individuelle præstationer.

  • Er interesseret i at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er rummelige og sætter en ære i at udvikle os og løse spændende og meningsfulde opgaver sammen.
     

Vi forventer at du kan tiltræde stillingen senest d. 1. september 2024.

bro4.jpg
bridge-consulting-logo-new2_edited.png

Ansøgningsfrist og kontaktoplysninger

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send gerne din ansøgning, CV, karakterer og eventuelle referencer til Line Boholm Schmidt på lbs@bridgeconsulting.dk


Ansøgningsfrist: fredag d. 24. maj kl. 12.00.

Har du spørgsmål eller henvendelser i forbindelse med stillingen eller åbent hus-arrangementet, bedes du kontakte Line Boholm Schmidt på lbs@bridgeconsulting.dk eller på tlf. nr.: 28 12 51 31.

bridge-consulting-logo-new2_edited.png

Kom og mød Bridge Consulting og hør mere om vores arbejde

Vi holder arrangement torsdag d. 16. maj kl. 17 – 20, hvor du har mulighed for at komme og møde os, og finde ud af om konsulentfaget og Bridge Consulting er noget for dig. Til arrangementet vil vi fortælle lidt om hvem vi er, og hvad det vil sige at være konsulent, samt præsentere nogle af de forskellige projekter vi arbejder med. Der vil blive serveret lidt let spise og drikke, og du vil have god mulighed for at få en snak med en af vores konsulenter. Hvis du ønsker at deltage til arrangementet, bedes du tilmelde dig via dette link: https://forms.gle/qgbfjQiEeK3TEDdn8

 

Frist for tilmelding til arrangement er mandag d. 13. maj.

bottom of page